Dette forløb er for dig, der har brug for en pause i hverdagen – en pause, hvor du kan genopbygge nærværet til dig selv, mærke din krop og genskabe kontakten til dit åndedræt. Et forløb med fuldt fokus på omsorg for dig selv.
Genopbyg forbindelse til krop og sind
Måske er du sygemeldt med stress eller mærker stresssymptomer som svært ved at slappe af, føler dig meget 'oppe i hovedet', har mindre overskud, oplever kropslige spændinger, og at søvnen udebliver.
Et nervesystem i ubalance kan bl.a. påvirke:
- Bindevævet i kroppen, hvilket kan skabe muskelspændinger
- Fordøjelsen
- Humøret
- Immunforsvaret
- Søvnen
Restorativ yoga for mental ro og afspænding
Med dette 8-ugers yogaforløb ønsker jeg at invitere dig ind i en tryg og nærværende restorativ yogapraksis, hvor du hver uge får tid og rum til mental ro, afspænding og restitution.
Få støtte gennem blide yogastillinger
I den restorative yogapraksis vil du opleve en rolig, blid og hvilende tilgang, hvor kroppen i yogastillingerne støttes af puder, tæpper og yogablokke. Denne støtte hjælper med at minimere muskelspændinger, berolige sindet og skabe balance i nervesystemet, samtidig med at du bliver mere bevidst om dit åndedræt. Yogastillingerne udføres liggende og siddende, og alle kan deltage uanset erfaring.
Lær om nervesystemet og åndedrættet
I forløbet vil du blive beriget med viden om nervesystemet, åndedrættet og kroppens sammenhæng med følelser. Hver gang vi mødes, vil der blive afsat tid til refleksionsøvelser over en kop varm te.
Trivselssamtaler før og efter forløbet
Du bliver tilbudt en trivselssamtale både før og efter forløbet. Forud for samtalerne sender jeg dig nogle spørgsmål, som vi kan tage udgangspunkt i, og som handler om din trivsel, dit sind og din krop. Spørgsmålene er udelukkende for at sikre, at jeg kan støtte dig bedst muligt under hele forløbet.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information? Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Jeg glæder mig til at give dig muligheden for at opleve NÆRVÆR, RO og EGENOMSORG – det fortjener du.