Mit navn er Maria
Min livsvej her i livet er at guide og støtte dig i at genfinde kontakten til dig selv og øge din trivsel. Jeg tror på, at det er i mødet med os selv, i roen, vi kan opnå ægte nærvær og balance – noget, som vores moderne liv ofte skubber i baggrunden, når livet har fart på.
At være stille, at omfavne stilheden og være bevidst vågen i roen, har jeg selv oplevet som udfordrende og vil for mig altid være en proces hele livet at vælge til. Jeg har fundet metoder der virker for mig i mit liv, genfundet en dyb kropsbevidsthed der er så forankret i mig nu, at jeg ved hvad der skal til for at få ro på mit nervesystem og genskabe nærværet til mig selv. Jeg prioriterer mig selv langt mere end jeg gjorde for fem år siden og jeg er fascineret af den indre healing der kan finde sted, når vi tillader os selv at lytte i stilhed.
Stilheden og roen, var med til at gøre mig bevidst om mine ønsker og drømme, min livsvej – nemlig at skabe Ro Indefra.
Min rejse, mod en spirende drøm om at blive yogalære og gøre det til min levevej, begyndte i 2019, hvor jeg tog min første yogalære uddannelse indenfor Hatha og Ashtangayoga. Det blev den største udviklingsrejse for mig selv, min egen yogapraksis, nyt perspektiv på min egen trivsel og vigtigst, øjnene op for at følge mine inderste spirende drømme. Samtidig opstod en glæde ved at være i langsomligheden, under de blide og rolige stillinger i hathayogaen og den dybe savasana (Afspændning) til sidst i yogatimen. Nysgerrigheden omkring roen og stilheden, har sidenhen ført mig til at tage Yoga mod Stress uddannelsen og seneste uddannelsen i Restorativ Yoga og Hvileterapi, der bød på endnu mere viden om hvordan vores forunderlige nervesystem, kraftfulde åndedræt, indre sansning, emotionelle kropslige spændinger, blandt meget mere, kan blive omfavnet under hvilen.
Hos Ro Indefra tilbyder jeg Yogaforløb mod stress, Restorativ Yoga Hvileaften og Hvileterapi. Derudover er jeg uddannet socialpædagog og har hele mit arbejdsliv samarbejdet med unge og voksne med autisme. Derfor tilbyder jeg også trivselsforløb for autister, med et særligt fokus på kropsbevidsthed, nervesystemet og åndedrættet.
Uanset i hvilken sammenhæng du vil møde mig, er min tilgang til livet rodfæstet i troen på, at vi alle har potentialet til at finde mere balance og velvære i vores liv. Vejen dertil er blot forskellig og det er jeg her for at omfavne. Mit fokus er at støtte dig i at finde din egen vej til øget kropsbevidsthed, ro og restitution, og sammen skaber vi et samarbejde med udgangspunkt i dig og din livssituation.
Jeg er ikke en mirakelmager, men jeg tror på, at over tid, gennem små skridt og med fokus på det, der føles rigtigt for dig, kan vi sammen skabe forandring. Tempoet bestemmer du, og min rolle er at guide dig – altid med respekt for dine grænser og dit tempo. Jeg er her for at støtte dig på din rejse, hvis du er klar til at begive dig på vej. For det er en rejse – ikke et kvikfix – ikke en enkelt session eller yogatime.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
Kærligst,
Maria